Historie

En tilflytters erindringer

(foredrag af Inge Jensen, lærerinde ved Ugerløse skole)

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Ugerløse var 1943/44. På cykeltur fra Spjellerup på Stevns til Yderby på Sjællands Odde – og det var på tandem. Jeg kørte sammen med Anna, som var ung pige hos mine forældre. Vi skulle på en uges ferie hos min mors veninde.

Lidt før Ugerløse, kan jeg huske, at vi kom forbi en stor gård – det var Bonderup – med storkerede på taget. Det var et særsyn for os, det havde vi aldrig set før. Jeg husker at vi standsede og tog et fotografi af storkereden med stork i. Dernæst kørte vi gennem Ugerløse og videre til Sjællands Odde.

Mit andet møde med Ugerløse var også på en cykeltur fra Haslev til Sejerø. Vi var blevet tørstige og købte et par sodavand hos købmanden ved præstegården. Vi kunne imidlertid ikke drikke al sodavandet, og gik derfor igen ind til købmanden, for at få en korkprop til at sætte i flasken. Den skulle vi enten betale 5 eller 10 øre for, og det gjorde vi så. Men da vi kom udenfor butikken igen, kunne Eva ikke klare det længere. Hun var så vred over, at vi skulle betale for en prop – for hendes far var købmand i Haslev, og det kunne han aldrig drømme om at tage for – så det syntes hun var for meget.

Tredje gang jeg så Ugerløse var i påsken 1956. Da var jeg taget med rutebilen for at søge embede ved Ugerløse skole som lærer. Skolen var blevet udbygget og man søgte to nye lærere. Jeg skulle møde daværende førstelærer Aksel G. Mathiasen og formand for skolekommissionen pastor Helt. Det var søndag formiddag og gudstjenesten foregik i missionshuset, da kirken var under restaurering. Præsten skulle prædike og skolelæreren var kirkesanger, så medens det foregik fik jeg skolen forevist af fru Mathiasen – og det var meget godt alt sammen, for I ved jo alle hvordan det endte – det blev til næsten 40 år ved skolen.

Og jeg må sige, at jeg har set og oplevet meget gennem årene – og jeg blev med det samme meget glad for at være i Ugerløse, og befandt mig godt, og det kan jeg nok takke Husholdningsforeningen for. Foreningen holdt til i skolekøkkenet, og det gjorde jeg jo også. Så da der om foråret skulle være generalforsamling, blev jeg foreslået til bestyrelsen. Jeg synes jeg var så ny i byen, og ville gerne vente, men Mary Thaudal sagde. Det kan ikke vente. Du er nød til at være med i bestyrelsen – det er den bedste måde at undgå for meget vrøvl med de skolekøkkenlærere, og derved blev det. Jeg har da også været glad for at være med i foreningsarbejdet.

Ugerløse har på mange måder været en fremmelig by igennem tiderne. Og jeg synes at det har været en meget spændende by at leve i på mange måder. Der skete mange forskellige ting på flere områder – det har altid været en driftig by – med flere foregangsmænd, der var foran tiden på flere områder, når man tager i betragtning at Ugerløse er en landsby.

En af disse mænd jeg først hørte om var Jens Jensen, Brændholt – Folketingsmand. Han havde først Birkholmgården på Lilleskovvej. Derefter købte han Brændholtgården – den vi bedre kender som Diness’s gård – til venstre når vi svinger til venstre fra Tingstedvej. Han døde i 1905 (53 år). Der står en stor mindesten over ham på kirkegården. Han var foregangsmand indenfor andelsbevægelsen. Medstifter af Brugsforeningen og andelsmejeriet, der hedder Birkholm. Det blev bygget 1887 og nedlagt 1969. Eskild Hansen var mejeriets sidste formand (gift med Jean Hansen). Navnet Birkholm stammer fra den gård der lå der, og som blev udflyttet fra byen til Lilleskovvej.

Jeg har også lyst til at nævne dyrlæge Kristen Boers. Han er født på Domkirkegård, og er kendt for at have skrevet Ugerløse Sogns historie, og en del andre værker. Han har også skrevet skuespil hvoraf de tre kendteste er: Per Smed, Fæstebrevet (der handler om Birkholmgården) og Helge Niels datter. Jeg kan i den anledning nævne, at Rasmus Frederiksen, Højgård gjorde meget for at disse skuespil ikke skulle glemmes. Han samlede dilletanter og iscenesatte stykkerne. Der var mange dygtige dilletanter som også spillede andre dilletantstykker, som de også opførte i omegnens forsamlingshuse.

Mejeribestyrer Laurits Hansen fik ungdommen i Ugerløse gjort interesseret i idræt og sport, og fik lavet idrætspladsen. Han var god til at sætte ungdommen i gang, og han fik karle og piger i sognet til at udgrave svømmebassinnet, som blev indviet i 1933. Mejeribestyrer Laurits Hansen var selv en ivrig sportsmand, og omkom på idrætspladsen da han sprang længdespring – så vidt jeg har forstået sprang en anden ind i ham og Mejeribestyrer Hansen døde af indre kvæstelser.

Der er rejst mindestene over både Mejeribestyrer Hansen og Dyrlæge Boers ved flagstangen på parkeringspladsen ved idrætspladsen. Her står også en tredje og større mindesten til minde om 150-året for befrielsen af bøndernes stavnsbånd – på stenen står:

Fortids dagsværk
Fremtid lønner
Bauta rejste frie sønner

Forfattet af Trier Hansen, Vallekilde. Da denne sten skulle afsløres var den dækket af et Dannebrogsflag, som blev fjernet af to piger i nationaldragt. Det var Esther Petersen, Vita (21 år) og Erna Olsen (18 år) – hun blev senere gift med Karl Ejner – der er et billede af begivenheden i den røde mappe side 1 (Ella Sørensen, Bøgegården).

Erhvervslivet

Der har også været mange forskellige virksomheder i Ugerløse – det lyder spændende i dag. Her har været bryghus som bryggede hvidtøl. Herfra kørte bryggerkuske øllet ud i ankre til forretninger og private. En bryggervogn kørte til Saltofte Bakker. Den havde 3 heste for når den kørte hjemmefra læsset med ølankre. Når den nåede Saltofte Bakker spændte man den ene hest fra, og så gik den selv hjem. Folk kendte den og vidste at det var bryggerhesten Klaus der var på vej hjem.

Så er der Brugsen, som jeg synes at der er sket mange forandringer med siden jeg kom til Ugerløse. Jeg har hørt, at der har været en rejselade ved siden af. Her holdt Cirkus Benneweis til da de begyndte. De boede her med deres vogne om vinteren, som blev sat i stand til sommersæsonen samt hestenes seletøj blev repareret hos sadelmageren. I begyndelsen hed det først ”Dansk – Amerikansk Cirkus”. Jeg hat talt med folk i Ugerløse, som kan huske at cirkus holdt til her og kendte Eli Benneweis.

I selve Brugsen var uddelerens bolig ud til skolevejen. Der var også korn og foderstoffer i længen på den anden side af porten. I den modsatte ende mod Østrupvej var der Afholdskro. Her kunne man købe et måltid mad og kaffe. Her blev også holdt begravelseskaffe. En gang om måneden kom rejsebiografen Hedebo og viste film. Her blev også afholdt juletræsfesten og møder af forskellige slags, og hvad der ellers foregik i byen. Uden for kroen lå torvet – hvor Merløse herredsting blev holdt. 29 gange om året var der også markedsdage.

Den gamle lysfabrik synes jeg også har haft en spændende og omskiftende tilværelse. Huset blev bygget omkring 1900 til Forsamlingshus. Derefter blev det lavet om til friskole. Denne friskole var en hård konkurrent til folkeskolen på grund af at den havde dygtige lærere. Friskolen blev nedlagt, da læreren blev ansat i folkeskolen på grund af sin dygtighed. Så vidt jeg husker havde han kun den halve læreruddannelse, men som sagt var han meget dygtig. Frederiksen friskole lå i 15 år. Derefter købte kommunen huset og indrettede det til alderdomshjem i 1906. Det blev nedlagt i 1964 da det nye alderdomshjem blev bygget på den anden side af Østrupvej. Det blev senere nedlagt i 1986. Preben Tagø købte så huset (den gamle privatskole red.) og indrettede det til lysfabrik (Preta) som eksisterede i flere år indtil den blev solgt til flaskecentral. I øjeblikket mener jeg bygningen står tom og ubenyttet, men her har været et livligt og virksomt liv i huset i mange år.

Ugerløse Maskinfabrik lavede radrensere, kartoffelkogere og grønthøstere. De lavede også UG-radio og leverede en radio til Kong Christian X. (red. Læs mere herom under historien om UG Radio).

K.J. Maskinsnedkeri var en stor virksomhed med 200 ansatte i Ugerløse (Tølløsevej 361) og lige så mange ansatte arbejdede rundt omkring i landet på byggepladserne.

Studiekreds og københavnere på ferie

Jeg kan ikke lade være med at nævne at Ugerløse har været fremmelig på flere måder af en landsby – også intellektuelt. Jeg husker at Agnes og Kr. Frederiksen, Højgård har fortalt mig om studiekredsen mange gange. Den var de meget stolte af at have deltaget i, og det kan jeg godt forstå. Primus motor i den var blandt andet Johs. Stensfelt som boede i det store røde hus (Hovedgaden 19 red.) ved siden af skæve hvide der engang var telefoncentral.

Foredragene blev holdt rundt omkring i hjemmene, hvor der var plads til mange, og de der ikke havde så meget plads, kom med kager og kaffe. Det var noget man virkelig stod sammen om i sognet og gjorde meget ud af. Og det var meget dygtige og kendte foredragsholdere der kom. Jeg kan nævne nogle stykker for eksempel Overrabbiner Markus Melchior, Bodil Kock senere kirkeminister – hun kom for resten for sent, for hun var først kørt til et andet Ugerløse – men det har vi jo også været udsat for senere med andre foredragsholdere og lignende. K.B. Andersen var her også. Han blev senere undervisningsminister. Urban Hansen har været her flere gange – han blev overborgmester i København. Ja jeg kunne nævne mange flere, og det er der nok også andre her i salen der kan.

Men vi skal lige lidt videre. En ting mere jeg vil nævne er By og Land møderne. Johs. Stensfelt, som jeg nævnte før, var med til at sætte flere kulturelle ting i gang. Det var også unde rkrigen at Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B.) blev startet. Landsretssagfører Valdemar Hvidt, København var medstifter af foreningen. Han kom i forbindelse med Stensfelt, Kr. og Mary Thaudal, Otto Fredberg, A.W. Hansen m.fl. i Ugerløse. De arrangerede ture for københavnerne til Ugerløse, så de kunne lære livet på landet at kende. Således blev københavnerne indkvarteret en uge hos forskellige familier i Ugerløse. Kr. og Mary Thaudal havde i den anledning Urban Hansen og hans kone boende i en uge. Ja det var ham der blev til overborgmester i København. Mange kan sikkert endnu huske den hvide bænk, de ri mange år stod på idrætspladsen. Der stod ”Land og By 1944” på den. Den blev skænket til Ugerløses borgere som tak for besøget de havde herude. Men den eksisterer vist ikke mere.

Her har da også været foregangskvinder. Fru snedker Hansen (radikal) var vist nok den første kvinde i Ugerløse sogneråd. Mary Thaudal (Venstre) var også i sognerådet i flere år – og det var hendes fortjeneste, at stuerne på ”det nye” alderdomshjem blev væsentligt større end de plejede at være på sådanne hjem. Mary Thaudal gjorde også et stort arbejde i Husholdningsforeningen sammen med flere andre. Jeg kan huske Anna Jensen (Nyrup eller Birkholm) var meget omtalt – og så må jeg ikke glemme foreningens tre æresmedlemmer Mary Thaudal, Elise Engberg og Dagmar Hansen.

Og mon så ikke vi skal se at komme i gang med lysbillederne. Jeg gik rundt og fotograferede forretninger og forretningsfolk, så jeg kunne vise dem ved festen vi holdt i gymnastiksalen den 16. april 1962 til sogne-indsamlingen til Ungarnshjælpen. Landsindsamlingen var i 1957. Jeg tror det var Mary Thaudal som spurgte mig. Om jeg ville stå i spidsen for alle foreningerne i byen, som så ville gå sammen om at holde en sognefest. Hun forsikrede mig, at jeg ville få al den opbakning jeg havde behov for, bare jeg ville samle trådene – og så sagde jeg ja. Som festtaler skulle overborgmester Urban Hansen komme, og jeg havde ham til bords ved kaffebordet – og så var der ellers auktion over gaver som blev givet. Jeg husker ikke beløbet, men det var et ret stort der blev indsendt.

Jeg vil også sige tak til dem jeg har spurgt om oplysninger. Blandt andre Esther Diness og Jørgen Nielsen. Jeg håber jeg har vækket nogle minder hos jer, som kan være med til at sætte snakken godt i gang ved kaffen.


Renskrevet den 05.01.2014 af Flemming Nielsen efter håndskrevet manuskript af Inge Jensen. Originalmanuskript og dias er overladt til Stadsarkivet i Holbæk v. Peter Blumensaadt.